I 1994 havde vi besluttet os for, at vi ville eje et skib. Ikke et hvilket som helst skib, for det skulle være lavet af træ, være hyggeligt, og der måtte gerne være ståhøjde om læ. Vi drømte om at vores skib skulle kunne danne rammen om vores fremtidige ferier, og samtidig skulle det kunne give fantastiske aftener på Sundet. Jeg ville selv sætte en lige så stor ære i at komme sidst i havn, som jeg tidligere havde sat i at komme først i kapsejladser gennem mange år.

 

Denne beretning handler om konstruktøren, livet på skibet, og ikke mindst om den omfattende renovering og vedligeholdelse igennem nu 31 år.

 

Slendrian - navnet har vi overtaget af den tidligere ejer, og efter sigende har skibet båret navnet igennem nu i al fald tre ejere. Kender man os, vil man ganske sikkert elske fortællingen der ligger i ordet Slendrian, og om at modsætninger mødes og sød musik opstår...